Udskriv kapitelUdskriv kapitel

Overgangen til voksenlivet

4. Det at give slip - Hvad betyder løsrivelse for forældrene?


Dette kapitel har til formål at støtte dig i
• at håndtere kommende ændringer i familiesystemet.
• at opnå viden til (aktivt) at modificere din rolle som forælder.
• at tænke over, hvilke støtteopgaver og ansvarsområder, der kan overdrages.
• at vurdere fordelene og ulemperne ved ”forældre i rollen som værger”.
• at se betydningen af møder med andre forældre og muligheden for udveksling mellem hinanden.
 

Det er vigtigt at vide, at løsrivelsen ikke betyder, at båndet til ens egne børn brydes. Barnet vil altid have et forhold til sine forældre. Jo mere stabilt forholdet er inden for familien, jo stærkere vil det være, når barnet bliver flyvefærdigt.[1] Båndet kappes ikke, det modificeres og rekonstrueres.

"Løsrivelse omfatter alle udviklinger i forælder-barn-forholdet." [2]
Mange forældre forbinder udflytningen fra forældrenes hus med løsrivelse. Men den første separation i barnets liv sker lang tid før udflytningen. “Fødslen fulgt af fravænning fra brystet, at lære at gå, udvikling af egen vilje (den frygtelige toårsalder) etc. er milepæle i den øgede uafhængighed af forældrene”.[3] Den logiske konsekvens på vej mod autonomi er ens egen lejlighed eller en plads i et bofællesskab. I skal som forældre være stolte af jeres præstation. I har klaret at give slip på jeres barn, så de kan bevæge sig ud i verden. Melankoli og bekymringer kan blive blandet ind i denne stolthed: Melankoli når en del af livet afsluttes, det intense forældreskab vender ikke tilbage, bekymringer om ændringer i eget liv og bekymringer for det voksne barn.

Vi oplever mange overgange i vores liv, men den med de mest vidtrækkende konsekvenser er nok overgangen til voksenlivet.”[4]
Løsrivelsen i løbet af ungdommen er ikke kun et udviklingstidspunkt for den unge, men også for forældrene. “For begge sider er løsrivelsen en fase med desorientering og ny orientering og kendetegner en identitetskrise, ikke bare for barnet, men også for forældrene."„Uafklarede løsrivelsesprocesser hos unge mennesker begrænser nye holdepunkter hos forældrene, lige så meget som uafklarede nye holdepunkter hos forældrene begrænser barnets løsrivelse fra forældrene.“[5]