Aldring

2. Aldringsproces

2.4. Vellykket aldring

Grundlaget for en god aldring starter ofte, når du er ung. Det er ikke bare ernæring og
sportsaktiviteter, der opbygger dit helbred. Socialisering, musik, læring, oplevelser
betyder også meget.

Nogle mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse har problemer med at tage sig godt af sig selv; de
ved bare ikke hvordan man gør det. Mange ældre voksne er helt afhængige af andre for
at være aktive, og nogle gange har forældre, søskende eller personale ikke tid til at deltage i
aktiviteter. Desværre er den største trussel mod en god aldringsproces inaktivitet.

Som en god modforanstaltning er 30 minutter eller mere med moderat fysisk aktivitet, helst alle
hverdage, at anbefale til alle voksne. Desværre er det ikke alle ældre med intellektuel funktionsnedsættelse
der kan deltage i sådanne aktiviteter; for eksempel har nogle cerebral parese eller
andre sygdomme.

Forældres alder eller aldringsproces vil også påvirke børn. Forældre der er
pensioneret, syge, i alderdomshjem - eller døde - gør livet ustabilt og giver børnene færre
valg. Børn, der er unaturligt afhængige af forældre eller andre personer vil have problemer med at udvikle sig normalt.

Pensionering er en overgang til en ny fase af livet. Med stigende alder og ringere funktionsevne, bliver det svært at fortsætte med at arbejde som før. Det er vigtigt for en person ikke at føle dette som et nederlag. Det er vigtigt at have en individuel plan med færre arbejdsdage og kortere arbejdstid.

Selv om pensionering giver en bedre tid til andre daglige aktiviteter og meningsfulde fritidsaktiviteter, er der mange mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse, som gerne vil arbejde efter at have opnået pensionsalderen. Nogle af pensionisterne vil gerne fortsætte med at arbejde, fordi de ellers føler sig socialt
isoleret.

Alle er forskellige. Derfor er det vigtigt at tale om alder og pensionering med den pågældende. Sådan var en samtale om alder og pensionering hos Anne Marie, 59 år gammel:

Nu vil jeg spørge dig, hvordan det er at bliver ældre: Hvad synes du om at blive gammel?
- Jeg ved det endnu ikke, jeg ...

Føler du dig ikke gammel endnu?
- Nej, jeg er ikke gammel, jeg ...

Tror du ikke, du har ændret dig?
- Nej, men om tre år bliver jeg 60 år gammel.

Hvordan tror du Anne Marie bliver pensioneret?
- Nej, jeg tror, det er op til mig - jeg vil ikke ...

Vil du have det som det er nu?
- Ja, ligesom nu - og være på arbejde

Det er muligt at være der også, hvis du er pensioneret - er det når du er 62 eller 64?
- 63 har jeg hørt. Jeg kører og syr, du ved.

Så du føler dig gammel?
- Nej

_{Photo: Jørn Grønlund}

Et værktøj, der kan være nyttigt i samtale, som også beskriver en slags plan, er Mine dage som gammel. Denne letlæste plan kan enhver med intellektuel funktionsnedsættelse, med hjælp fra andre, bruge til at beskrive egne tanker og ønsker efter pensionering.

Konsekvensen af dagens forskning indebærer at vende sig fra et ensidigt fokus på årsagerne og virkningerne af handicap og sygdomme til mere fokus på individuelle karakteristika i det gode liv; at leve med plagerne og genkende situationen med handicap og sygdom samt gode relationer, netværk og følelsen af at blive værdsat og værdifuld. Personer med et positivt fokus i livet, lever underligt længere, end andre gør.

Faktorer, der påvirker en positiv livsstil, er oplevelsen af at styre eget liv, selvindblik, personlighed og relationer. Folks holdning bestemmer i højere grad livskvaliteten og levetiden end velfærd og godt helbred (10). Nære relationer bygger immunsystemer og forebyggende strategier for sundhed (11).