Stresshåndtering

1. Introduktion

Før du påbegynder dette modul, vil vi bede dig reflektere over følgende spørgsmål:

• Føler du dig ofte stresset - og oplever du et højt stressniveau i jeres familie?
• Er det sket at dit barn nogle gange bliver stresset af, i dine øjne, små ting?
• Tror du at dit barns diagnose kan spille ind på barnets stressniveau?
• Kender du til nogle metoder, hvortil du kan arbejde med din egen og dit barns stressniveau?

Dette modul fokuserer på stresshåndtering. Modullet indeholder tre sektioner, som introducerer dig til hvad stress er og hvordan hjernen reagerer i en stressfyldt situation. Desuden en introduktion til hvad der udløser stress både for barnet med intellektuel funktionsnedsættelse, men også for barnets familie. Til sidst vil der være en sektion omkring stresshåndtering.

I hver sektion er der en oversigt over referencer.

2. Forståelse af stress

3. Årsager til stress

4. Håndtering af stress

2. Forståelse af stress

I denne sektion vil du blive klogere på hvad stress er, hvordan det både kan være sundt for os og usundt at opleve denne tilstand og hvordan det kommer til udtryk som både fysiske, kognitive og emotionelle reaktioner. Du vil få viden om, hvordan hjernen reagerer ved stressfyldte situationer, hvordan vi bliver smittet af hinandens stress og hvilke typiske reaktionsformer der er på stressfyldte situationer.

Indhold i dette kapitel:

2.1 Viden om stress

2.2 Hjernen

Referencer

Hvis du vil vide mere om stress, har vi samlet en række bøger, artikler og links til dig herunder, som du kan bruge:

• Berk, L. E. (1994). Child development (3. ed. ed.). Boston, Mass.: Allyn and Bacon.
• Dyhr, P. (2017). hjernen introduktionskursus. Retrieved 13.06.2018 https://psyk-ressource.dk/wp-content/uploads/2017/09/hjernen-introduktionskursus.pdf
• Hejlskov, B., & Uhrskov, T. (2007). An adaptation of the stress-vulnerability model in autism. Paper presented at the Meeting of Minds2, Herning, Denmark. http://hejlskov.se/wp-content/uploads/2016/12/StressMeetingOfMinds0207.pdf
• Kabat-Zinn, J. (2005). Full catastrophe living : how to cope with stress, pain and illness using mindfulness meditation (Reissued ed.). London: Piatkus.
• Lazarus, R. S. (1999). Stress and emotion : a new synthesis. London: Free Association.
Lazarus, R. S., & Folkman, S. (1984). Stress, appraisal, and coping. New York: Springer.
• McDonnell, A. (2010). Managing Aggressive Behaviour in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches (1 ed.): Wiley.
• NHS. Struggling with stress? Retrieved 12.6, 2018, from https://www.nhsinform.scot/healthy-living/mental-wellbeing/stress/struggling-with-stress
• Thybo, P. (2013). Neuropædagogik : hjerne, liv og læring (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.

2.1. Viden om stress

I denne video, præsenteres du for grundlæggende viden om stress, herunder to forskellige definitioner af stress, viden om hvordan psykologisk stress kan medføre fysisk sygdom samt det psykologiske begreb ”vurdering”, der forklarer hvorfor en situation kan opleves som stressende for nogle personer, mens den samme situation opleves som motiverende for andre. Desuden præsenteres du for hvordan stress kan ses som en forståelsesramme for når dit barn udviser problematisk adfærd – her skelner vi mellem grundlæggende og situationsbestemte stressorer. Sidst i videoen vises en oversigt over typiske symptomer ved forhøjet stress.

(13 min. 24 sec.)

Hvad er stress - del 2

(11 min. 35 sec.)

Præsentation i PDF

Hvad er stress

 Aktivitet

Har du oplevet en situation som du og dit barn har vurderet (jf. slide 2) forskelligt – den ene af jer har oplevet stress i situationen, mens den anden ikke oplevede stress

• Hvilke vurderinger/ tanker (jf. slide 5 og 6) kan ligge bag hver jeres oplevelse?

2.2. Hjernen

I dette oplæg bliver du introduceret til hjernens betydning for den menneskelige udvikling og hvordan hjernen på samme tid er en robust og konstant del af vores udvikling i og med at den har ”været med os” altid. På samme tid er den plastisk og under fortsat udvikling.
Du bliver introduceret til begrebet stress i relation til hjernen og du får belyst betydningen af kortvarig kontra langvarig stress.
Langvarig stress vil altid medføre en belastning på organismen og hermed også på hjernen og dens funktion.

Hjernen

(8 min. 50 sec.)

Oplæg i PDF

Hjernen

Aktivitet:

Observér dit barn – eller tænk på en situation med dit barn:

Hvor lægger du mærke til – eller ser tegn på stress hos dit barn?
Hvilke symptomer lægger du mærke til?
Hvad er hjælpsomt for dit barn når han/hun er stresset?

Hvordan med dig selv?
Kan du finde tegn på stress hos dig selv og giver det mening at forstå det som langvarig stress.
Overvej samtidig, hvad der giver energi og ”næring” til dig og din familie når I er stressede.

3. Årsager til stress

I denne sektion vil du få mere viden om, hvilke årsager der kan være til stress, både for barnet med intellektuel funktionsnedsættelse, men også for familierne omkring barnet. Du vil blive præsenteret for hvordan barnets udviklingsprofil ser anderledes ud, og hvilken indflydelse dette har på den stress barnet potentielt oplever. Derudover vil du have mulighed for at høre tre interviews med forældre til børn med intellektuel funktionsnedsættelse. De vil fortælle deres historie med særlig fokus på hvordan de i den første tid har oplevet den belastning, at barnets udvikling ikke var som de havde tænkt, og hvilken læring der også har været i det at være en familie med et udviklingshæmmet barn.

Indhold i dette kapitel:

3.1 Intellektuel funktionsnedsættelse

3.2 Stress i familien

Referencer

Hvis du vil vide mere om stress, har vi samlet en række bøger, artikler og links til dig herunder, som du kan bruge:

• APA. (2016). DSM-5® classification. Arlington, VA: American Psychiatric Association.
  
• Beier, H., Elvén, B. H., & Veje, H. K. (2012). Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed (1. udgave ed.). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
  
• Bøttcher, L., & Dammeyer, J. (2010). Handicappsykologi : en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse (1. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
  
• Fleischer, A. V. (2009). Set med børns øjne : om menneskeforståelse (1. udgave ed.). Virum: Dansk Psykologisk Forlag.
  
• Fleischer, A. V., & From, K. (2015). Eksekutive funktioner hos børn og unge (1. udgave ed.). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
  
• Fleischer, A. V., & Merrild, L. (Eds.). (2005). Indsigt og adfærd i børnehøjde (1. udgave ed.). Virum: Dansk Psykologisk Forlag.
  
• Hejlskov, B., & Uhrskov, T. (2007). An adaptation of the stress-vulnerability model in autism. Paper presented at the Meeting of Minds2, Herning, Denmark. http://hejlskov.se/wp-content/uploads/2016/12/StressMeetingOfMinds0207.pdf
  
• Schopler, E. (1994). Behavioral Priorities for autism and related developmental disorders. In E. Schopler & G. B. Mesibov (Eds.), Behavioral issues in autism (pp. 55-77). New York: Plenum.
  
• Sørensen, K., Eifer, D., & Olsen, M. E. (2018). Udviklingshæmning - en grundbog. Skødstrup: Forlaget Oligo.

3.1. Intellektuel funktionsnedsættelse

I dette oplæg bliver du præsenteret for den menneskelige udvikling som den forventeligt forløber hvad angår udvikling generelt.
Du bliver introduceret til hvilke udfordringer der kan være når hjernen ikke udvikler sig som forventet.
Den sansemæssige, motoriske og kognitive udvikling bliver uddybet.
Du hører om tre centrale begreber der er aktuelle uanset hvilken funktionsnedsættelse dit barn har, men som er usynlige for både barnet og familien:

• Eksekutive funktioner
• Central coherens og
• Theory of Mind

En nedsat eller atypisk udvikling vil altid få en betydning for, hvordan livet kan leves.

En nedsat eller atypisk udvikling medfører altid en forøget risiko for belastning/stress fordi mennesket med den nedsatte funktion ofte kommer i situationer der ikke er begribelige eller er for komplekse.

Den menneskelige udvikling, del 1

(12 min. 30 sek.)

Den menneskelige udvikling, del 2

(11 min. 06 sek.)

Oplæg i PDF

Den menneskelige udvikling

3.2. Stress i familien

I videoerne nedenfor, vil du møde to kvinder, der begge er forældre til et barn med intellektuel funktionsnedsættelse.

Forældre interview 1, del 1

(14 min. 6 sek.)

Forældre interview 1, del 2

(8 min. 49 sek.)

 Forældre interview 2

(13 min 32 sek.)

Stress i familien

I videoen gennemgås stressmodellen som bliver introduceret i videoen 'Viden om stress’, men denne gang bliver du præsenteret for den ud fra et familieperspektiv. Stressmodellen gennemgås ud fra en familie på fire, der har et barn med intellektuel funktionsnedsættelse, og det fremgår tydeligt hvordan de enkelte familiemedlemmers stress internt påvirker hinanden.

(4 min. 27 sek.)

Presentation in PowerPoint:

Stress i familien

Aktivitet		30-60 minutter (kan deles op)
	Skal jeg lave aktiviteten alene?	Øvelsen kan laves alene og sammen med en anden. Hvis du har en partner tilrådes det at I laver det sammen. Inddrag også gerne jeres andre børn i aktiviteten. (dette forklares senere)
	Når jeg har færdiggjort aktiviteten…	Har jeg et større overblik over hvilke grundlæggende og situationsbestemte stressorer de enkelte familiemedlemmer har
	Hvad har jeg behov for, før jeg starter denne aktivitet?	Et stykke papir og en blyant.
	Hvad skal jeg gøre	Identificer og skriv ned hvilke grundlæggende og situationsbestemte stressorer I som forældre hver især har og snak med hinanden om dem. Hvis det er muligt, så inddrag søskende og snak med dem om modellen og hvilke ting der stresser dem i jeres hverdag – både grundlæggende ting og situationsbestemte ting. Drøft hvilke mulige tiltag der kunne gøres i jeres familie, for at gøre de grundlæggende stressfaktorer mindre.
	Hvad gør jeg bagefter?	Udvælg mulige tiltag der skal i gang, og aftal nærmere omkring hvem der skal gøre hvad for at det kan lykkedes. Aftalt evt. at lave øvelsen igen efter 14 dage/3 uger, for at se om forandringerne har gjort nogen forskel ift. barnets stressniveau.

Eksterne stressorer

I videoen drøftes, at der ofte er mange mennesker involveret når man har et barn med en intellektuel funktionsnedsættelse, og at dette ofte er en stor kilde til stress for familien.

(4 min. 05 sek.)

Presentation in PDF:

Eksterne Stressorer

Aktivitet		30 minutter
	Skal jeg lave aktiviteten alene?	Øvelsen kan laves alene og sammen med en anden. Hvis du har en partner tilrådes det at I laver det sammen.
	Når jeg har færdiggjort aktiviteten…	Har jeg et bedre overblik over hvor mange mennesker vores familie er i berøring med, og hvorvidt det måske er muligt at reducere antallet.
	Hvad har jeg behov for, før jeg starter denne aktivitet?	Et stykke papir og en blyant.
	Hvad skal jeg gøre	Sæt dig med din partner og lav en liste over alle de personer du er i berøring med ift. personen med intellektuel funktionsnedsættelse. Overvej muligheden for, om der kunne reduceres i antallet ved at lægge møder sammen, få færre kontaktpersoner eller få nogle til at hjælpe jer med at koordinere.
	Hvad gør jeg bagefter?	Overvej om socialrådgiveren skal kontaktes ift. at få hendes hjælp til koordinering.

4. Håndtering af stress

I dette modul vil vi se på hvordan det er muligt at cope med den belastning vi har talt om i de foregående moduler. Dette blandt andet gennem præsentation af, hvordan du kan øve dig i at blive bevidste om hvilke copingstrategier du benytter i stressfyldte situationer, men også gennem praktisk gennemgang af Isbjergsmodellen, der er et analyseværktøj til at give større forståelse for dit barns reaktioner og adfærd. Det vil desuden være muligt at printe arbejdsark ud, som du selv kan benytte. Derudover vil du også blive præsenteret for Mindfulness, både som værktøj til at cope med stressfyldte situationer og mere generelt ift. at få en anderledes måde at være tilstede på. Her vil du også få mulighed for at høre et interview med nogle forældre der har deltaget på mindfulness kursus og høre, hvilken forskel det har gjort for dem.

Indhold i dette kapitel: 

4.1 Coping

4.2 Mindfulness

4.3 Stressreduktionsprogram

4.4 Isbjergsmodellen

4.1. Coping

I denne video præsenteres coping begrebet – dvs. den måde man håndterer stress på. Da coping handler om hvordan man håndterer sin stress, kan man ikke sige at coping er rigtig eller forkert. Man kan sige at den er sund eller udsund – stressreducerende eller stressbevarende/ stressøgende.

Grundlæggende findes der to forskellige måder at cope på problemfokuseret og emotionsfokuseret. Problemfokuseret vil sige at ”fixe” det der stresser en, hvilket er undt, hvis man oplever at kunne tage kontrol over det der stresser en. Emotionsfokuseret coping vil sige at håndtere de følelsesmæssige påvirkninger af stressen. Det er sundt, hvis man ikke oplever at kunne tage kontrol over den stressende situation.

Da man ikke kan opleve enten høj eller lav grad af kontrol over alle ting, er målet, med forhøjet opmærksomhed på hvor stor grad af kontrol man kan tage over forskellige stressorer, at kunne skifte mellem problemfokuseret og emotionsfokuseret coping – også kaldet adaptiv coping.

(11 min. 37 sek.)

Oplæg i PDF

Coping

Aktivitet

Lav en liste over henholdsvis problemfokuserede og emotionsfokuserede copingstrategier du bruger.

• Hvilken liste er længst?

• Siger det noget om den måde du typisk håndterer stress?

Overvej hvor meget kontrol du oplever at have i forskellige stressende situationer.

• Hvordan er mængden af oplevet kontrol sammenlignet med hvordan du oftest coper?

• Ville det være sundt for dig i højere grad at benytte en anden grundlæggende copingstrategi

  • Emotionsfokuseret?

  • Problemfokuseret?

4.2. Mindfulness

Hvad er mindfulness

Mindfulness kan på dansk oversættes til "bevidst nærvær". ”Bevidst nærvær” som evnen til at være fuldt til stede i nuet fra øjeblik til øjeblik, uden at dømme eller vurdere det, der er/sker - med en venlig og nysgerrig indstilling overfor sig selv og andre.

Mindfulness er en iboende egenskab ved den menneskelige bevidsthed, hvilket betyder, at alle kan meditere, altså bevidst rette opmærksomhed mod noget. Paradokset er, at det både er meget enkelt og samtidig krævende, da vi ofte bliver distraheret af vores egne tanker og følelser, og derfor har svært ved at være i nuet. Men ved hjernetræning som mindfulness kan du opøve din evne til at være mindful. Dette kan give dig mulighed for at se anderledes og mere kreativt på dit liv og give dig bedre adgang til dine styrker og din egen visdom.

På CSB anvender vi MBSR (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) som udgangspunkt for mindfulness-træning. Dette program blev udviklet af Jon Kabat-Zinn i 1979, professor ved Massachussets Universitet, USA, og er en videnskabeligt funderet metode udviklet til at håndtere stress, depression, smerter og andre stressrelaterede symptomer. Se eventuelt mere på: http://www.umassmed.edu/cfm/. Siden har utallige videnskabelige undersøgelser vist, at MBSR-programmet har en positiv effekt i forhold til forskellige fysiske og psykiske lidelser, fx stress, depression, angst, smerter, uro, søvnbesvær, hovedpine, overvægt mm.

Alle kan have glæde af meditationsøvelserne. For eksempel styrker det immunforsvaret at træne mindfulness og virker dermed forebyggende på mange sygdomme. Igennem et MBSR forløb kan du lære at tage bedre vare på dig selv, udvikle egenomsorg samt finde tilbage til en meningsfuld forbindelse imellem din krop, dine tanker og dine følelser.

At træne mindfulness kan være en hjælp til at leve med livets små og store udfordringer, for eksempel bekymringer, tankemylder eller træthed i en ofte hektisk hverdag.

Mange af vores problemer har at gøre med vores tanker og følelser. Vi bruger enormt meget tid og enormt mange kræfter på at være i fortiden eller i fremtiden, hvor vi for eksempel er bekymrede, grubler over noget eller er i gang med at planlægge store som små gøremål. Tanker og følelser kan let eskalere og skabe en negativ spiral af stress, angst og depression. Ved systematisk træning i mindfulness kan man lære at stoppe op og vælge en gavnlig handling i pressede situationer i stedet for at reagere automatisk og måske uhensigtsmæssigt.

Mindful opmærksomhed kan træne evnen til at være mere nærværende og få større mental/kropslig ro og balance i sit liv - også når livet er svært. En vej til generelt at skabe et bedre velbefindende og større livsglæde.

Fra MBSR forældrekursus:

Interview: I videoen vil du møde en kvinde, der var deltager på MBSR forældrekursus.

Evalueringsrapport fra MBSR forældrekursus:

Evaluering af mindfulnesskursus for forældre; January – March

Om Mindfulness:

Lone Fjorback: Mindfulness (Youtube):

Jacob Piet: Introduktion til mindfulness (Youtube):

Guidede meditationer:

Guided body scan, Jon Kabat-Zinn (YouTube):

Guided sitting meditation with Jon Kabat-Zinn (YouTube):

Guided mountain meditation with Jon Kabat-Zinn (YouTube):

Aktivitet:

Giv dig tid til at afprøve de guidede meditationer og se om det kan give dig ro og velvære.

Links til andre videoer:

What is mindfulness? (YouTube):

Life is right now (YouTube):

A new pair of glasses (YouTube):

4.3. Stressreduktionsprogram

I videoen præsenteres du for et redskab, der kaldes ’Stressprofil’. Redskabet er opdelt i to afsnit. Det første afsnit ’stressprofil’, er hvor du skal have fokus på hvad der stresser dit barn. Det andet afsnit ’stress reduktionsprogram’ er hvor du skal se på hvordan du kan arbejde med at reducere barnets stressniveau.

I afsnittet ’Stressprofil’ udfyldes der, hvad der for barnet er grundlæggende stressfaktorer og situationsbestemte stressfaktorer, samt hvordan det kommer til udtryk både i advarselstegn og i kaostegn. Herefter fokuseres der på hvordan barnet og omsorgspersoner coper med barnets stressfaktorer, samt hvad der ses som de beskyttende faktorer i forhold til barnet og dets stressniveau. Til sidst udfyldes der om barnet er udfordret sansemæssigt og hvor meget fysisk aktivitet den unge udfører og om barnet gør noget for at afstresse mentalt. 

Herefter påbegyndes afsnittet omkring stressreducering, hvor fokus ligger på at klarlægge hvor der kan støtte op om barnet og barnets stressniveau med fokus på de ovenstående emner. Derudover udfyldes der hvilke tanker og udfordringer der kan være i forhold til denne stressreduceringsplan.

(13 min. 03 sek.)

Oplæg i PDF

Stressprofil og stressreduktionsprogram, tom

Stressprofil og sressreduktionsprogram, eksempel

Aktivitet		60 minutter
	Skal jeg lave aktiviteten alene?	Den kan laves alene og sammen med en anden. Hvis du har en partner tilrådes det at I laver det sammen.
	Når jeg har færdiggjort aktiviteten…	Har jeg fundet frem til hvilke tiltag der kan igangsættes med fokus på stressreducering.
	Hvad har jeg behov for, før jeg starter denne aktivitet?	Et stykke papir og en blyant og evt. en udskrift af den blanke stressprofil.
	Hvad skal jeg gøre	Benyt den skriftlige guide der er og se evt. videoen som guide til at udfylde stressprofilen. Start med at udfylde det første afsnit ’stressprofile’. Udfyld et slide ad gangen, og kom gerne med eksempler, som kan være med til at uddybe hvad der er på spil for dit barn. Forsæt herefter med det næste afsnit, som omhandler stressreducering. Brug afsnittet tanker og følelser til hvad der er realistiske for jeres familie.
	Hvad gør jeg bagefter?	Fokuser på de tiltag I er kommet frem til i anden del og aftal hvordan I kommer i gang med at arbejde med dem.

4.4. Isbjergsmodellen

I videoen bliver du introduceret til isbjergsmodellen, som er et analyseværktøj. Det gennemgås hvordan isbjerget benyttes som metafor ift. at forstå mennesker med et usynligt handicaps adfærd, hvor toppen af isbjerget repræsentere adfærden, og den del der ligger under havoverfladen repræsentere årsagerne til den adfærd der ses. Videoen indeholder desuden en trin for trin gennemgang af hvordan du kan benytte isbjergsmodellen til analyse, samt en gennemgang af et konkret eksempel.

(10 min. 29 sek.)

Præsentation i PowerPoint:

Isbjergsmodellen

Aktivitet		30 minutter
	Skal jeg lave aktiviteten alene?	Den kan laves alene og sammen med en anden. Hvis du har en partner tilrådes det at I laver det sammen.
	Når jeg har færdiggjort aktiviteten…	Er jeg i stand til: At lave analyse af dit barns adfærd så de tiltag du gør er mere målrettet årsagerne til hvorfor problemstillingerne opstår
	Hvad har jeg behov for, før jeg starter denne aktivitet?	Et stykke papir og en blyant. Tegn evt. et simpelt isbjerg på papiret.
	Hvad skal jeg gøre	Find sammen med din partner en problemstilling I ønsker at analysere. Det er vigtigt at problemstillingen er så konkret som muligt. Benyt den skriftlige guide der er og se evt. videoen samtidig med I udfylder et isbjerg omkring problemstillingen. Skriv så mange de detaljer omkring hvordan det kommer til udtryk, hvornår, sammen med hvem, hvor henne som I kan, før I begynder at snakke om årsagerne til hvorfor det opstår. Skriv derefter 5 årsager ned til hvorfor problemstillingen opstår, med udgangspunkt i jeres viden om mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse. Hjælp hinanden med først til sidst at finde mulige løsningsforslag ud fra de hypoteser I har lavet om, hvorfor problemstillingen opstår.
	Hvad gør jeg bagefter?	Udvælg hvilket løsningsforslag I vil begynde med at afprøve og aftal hvordan I kommer i gang med det.