Menneskerettigheder
4. Beskæftigelse for personer med funktionsnedsættelse
4.6. Selvstændig beskæftigelse - sociale virksomheder
C. Selvstændig beskæftigelse - Sociale virksomheder
På grund af et arbejdsmarked, der ofte ikke er tilpasset personer med handicap, er selvstændig beskæftigelse ofte set som en af de få muligheder, der er til rådighed - det er faktisk for mange handicappede den eneste rigtige arbejdsmulighed. Ca. 80 pct. af handicappede bor i udviklingslande, hvor den uformelle økonomi er udbredt, og hvor en stor del af indkomstmulighederne skabes gennem uformelle systemer. Til dette formål opfordrer konventionen statslige parter til at fremme mulighederne for selvstændig beskæftigelse, iværksætteri, udvikling af kooperativer og start af egen virksomhed.
Virksomhedsstartprogrammer med fokus på handicappede eller generelle programmer, der prioriterer handicappede, synes at være blandt de mest almindelige/hyppige valg til fremme af selvstændig beskæftigelse. Mens nogle lande yder økonomisk støtte specifikt rettet mod handicappede, der ønsker at drive selvstændig beskæftigelse, har andre vedtaget lovgivning for at give fortrinsret til projekter etableret af handicappede. Mange lande opfordrer personer med handicap til at danne sammenslutninger eller sociale virksomheder.
På trods af tilgængeligheden af en bred vifte af programmer til selvstændig beskæftigelse er handicappede ofte i situationer, hvor de nægtes støtte til at starte en virksomhed på grund af hindringer for adgang til lån, kreditgarantier eller lignende finansiel bistand. Finansieringen af selvstændige beskæftigelsesordninger bør være fuldt ud inkluderende overfor handicappede og bør ikke diskriminere dem på nogen måde.
Sociale virksomheder kan struktureres som profit eller non-profit, og de har både forretningsmål og sociale mål. Deres sociale mål indlejret i de øvrige mål, hvilket adskiller dem fra andre organisationer og virksomheder. En social virksomhed har som hovedformål at fremme, opmuntre til og iværksætte sociale forandringer.
På trods af deres forskellighed arbejder de sociale virksomheder oftest på følgende 4 felter:
- Arbejdsintegration - uddannelse og integration af handicappede og arbejdsløse
- Personlige sociale ydelser - sundhed, velvære og lægehjælp, erhvervsuddannelse, uddannelse, sundhedsydelser, børnepasningstjenester, ydelser til ældre mennesker eller støtte til dårligt stillede personer
- Lokal udvikling af ugunstigt stillede områder - Sociale virksomheder i fjerntliggende landdistrikter, Byudvikling / Rehabiliteringsordninger i byområder, Udviklingsbistand og udviklingssamarbejde med tredjelande
- Andet - herunder genanvendelse, miljøbeskyttelse, sport, kunst, kultur eller historisk bevarelse, videnskab, forskning og innovation, forbrugerbeskyttelse og amatørsport
Europa-Kommissionen støtter sociale virksomheder - https://www.youtube.com/watch?v=r96DugG1wCM
https://www.youtube.com/watch?v=xu5klSMsc1k
AKTIVITET
Diskutér beskæftigelsesmuligheder med dit barn og hvilke ville være mere passende for ham / hende.
Resumé
I dette afsnit, som afslutter modulet om "Menneskerettigheder", fokuserede vi på retten til beskæftigelse. Vi analyserede de forskellige former for beskæftigelse, og vi så på de mulige barrierer og virkeligheden.
Vi håber, at du ved afslutningen af dette modul nu er i stand til at genkende vigtigheden af og beskyttelsen af mennesker med funktionsnedsættelses rettigheder, især deres ret i aktiv deltagelse i beslutningstagning, social integration og beskæftigelse.
Vi anbefaler at du fortsætter din tur gennem vores e-learning kursus for at lære mere.
Tak for din deltagelse!