Overgangen til voksenlivet: Services in transition domains

Overgangen til voksenlivet

5. Ekstern støtte

5.1. Services in transition domains

Mange forældre føler sig overladt til sig selv af institutioner, når børnene vokser op. [5] Tysk forskning inden for disse områder bekræfter, at mange støttetjenester inden for områderne fritid, uddannelse og rådgivning er ukendte. Støttesystemet er ofte komplekst og uklart, og der er store forskelle afhængigt af organisation og sted. [6] Denne kompleksitet fører til problemer med at orientere sig og komplicerer beslutninger. Især rådgivnings- og koordinationstjenester mangler. [7] Let adgang til information – f.eks. hvilke tjenester, der passer til familiens behov – ville være en god støtte for mange forældre! I Tyskland er der rent faktisk blevet åbnet sådanne rådgivningstjenester over hele landet inden for rammerne af et regeringsstøtteprogram: “Gratis og uafhængig deltagende rådgivning” §32 SGB IX.

Dette kapitel giver dig en oversigt over mulige støttetjenester og er delt op i de følgende områder:
• Støttetjenester: jævnaldrende / forhold / fritid og uddannelse (5.1.1.)
• Individuel ledsagelse: Træning af autonomi og færdigheder (5.1.2.)
• Støttetjenester til livsplanlægning: Arbejde, logi, parforhold (5.1.3.)

5.1.1. Støttetjenester: Jævnaldrende / forhold / fritid og uddannelse
Ved transportservice kan eksterne støttepersoner bidrage enormt til eventuelle kontaktmuligheder.
Personlig assistance ved aktiviteter med venner, første ”dates” uden forældre, som f.eks. at tage på café eller i biografen, er meget værdifulde aktiviteter for selvværdet. Kontakten kan omfatte intensiv vejledning, hvis nødvendigt, som f.eks. at give tips til opbygning af forhold, støtte under samtaler, støttet kommunikation, hvis der er problemer med udtale.
Disse tjenester tilbydes ofte af frivillig-tjenester eller studerende. Ofte er personerne inden for samme aldersgruppe, hvilket spiller en vigtig rolle ved dannelse af normer og oplevelse af identifikation. Ofte bliver de ”unge støttepersoner” automatisk identifikations- og tilknytningsfigurer.

Bemærk:
• Mange hverdagsaktiviteter vil blive trænet under den støttede kontakt, som f.eks. selv at betale for sin is, øve vejen hen til isforretningen osv.
• Gode forhold uafhængigt af forældrenes støtte kan hjælpe unge med intellektuel funktionsnedsættelse med at udvikle deres egne og måske nye planer, realisere dem og håndtere udfordringer.

^{Photo: IB Suedwest gGmbH}

Fritids- og uddannelsestjenester tilbydes i større og større grad i let tilgængeligt sprog, langsommere læringstempo og mindre grupper. Beskyttede værksteder og institutioner til handicappede personer, men også officielle sundhedstjenesteudbydere, udvikler tjenester til handicappede personer om nyttige emner, som førstehjælpstræning, sund mad, klimakteriel periode eller skrivetræning.

Fritidsaktiviteter er særligt egnede til at skabe nye kontakter, som f.eks. at udøve sport, deltage i kurser eller i kulturelle eller sociale begivenheder. Det er vigtigt, at unge selv vælger deres fritidsaktiviteter. Jo sjovere aktiviteten er, jo mere motivation skabes der til at bevæge sig ind på nye områder.

I dag findes der helt sikkert fritidstjenester specielt til personer med intellektuel funktionsnedsættelse. Fritidsmøder, organiserede begivenheder, selv lange rejser. Ved kontakt og singlefester kan unge personer med intellektuel funktionsnedsættelse få assistance og vejledning, afhængigt af anmodning og behov.
Bemærk:

• Deltagelse i uddannelses- og fritidsaktiviteter giver gode muligheder for at opleve midlertidig adskillelse.
• For at kunne vælge skal unge personer med intellektuel funktionsnedsættelse have nok oplysninger om nærliggende fritidsaktiviteter.

5.1.2. Individuel ledsagelse: Træning af autonomi og færdigheder
Personlig assistance med individuel vejledning kan bestilles selektivt inden for bestemte områder, som f.eks. at tage på indkøb eller mobilitetstræning. Inden for uddannelses- og fritidsområdet tilbydes gruppetræning for specifikke emner.

^{Photo: IB Sued-West gGmbH}

Eksempel: Forberedelseskurser til et uafhængigt liv

Unge kan få viden og erfaringer, der forbereder dem til beslutningen om en ny boligsituation og udflytning fra hjemmet (Tyskland og Schweiz):

Varigheden og intensiteten af uddannelsestilbuddet om et træningskursus tilpasses til deltagernes niveau. Kurserne varer mellem et og tre år og kan bestås som et basiskursus eller avanceret kursus. Ofte er der mulighed for at opleve en træningsbolig umiddelbart efter kurset, så et uafhængigt liv i egen lejlighed eller et delt hus kan afprøves uden økonomisk risiko.

I kurserne trænes husholdning, men også fælles liv: Madlavning, rengøring, indkøb, kommunikation, løsning af konflikter, personlig hygiejne, opførsel i nødstilfælde, håndtering af penge, fritidsaktiviteter, ønsker og drømme, træningsruter.

Personlige færdigheder, ens egne ønsker og mål, men også gruppeaktiviteter, spiller en vigtig rolle i kurserne: Ved at opleve sammen med andre lærer de unge om deres egne styrker og svagheder.

“Den sunde stolthed over egne færdigheder omfatter bevidstheden omkring egne svagheder. Kun selvværd baseret på denne selvbevidsthed er holdbar” [8]. Ved at acceptere svagheder kan støtte nemmere accepteres og støtten som som “et tiltag frem mod autonomi og uafhængighed”.

Sammenhænge mellem autonomi, velvære og afhængighed kan opsummeres på følgende måde:
Menneskers tilstand af velvære etableres ved hjælp af en balance mellem den størst mulige rimelige uafhængighed og afhængighed forårsaget af behovet for støtte. At realisere uafhængighed på ovenstående måde og autonomi er en uundværlig betingelse for menneskers velvære. [9]

AKTIVITET: ”Daglig to do-liste”
Hvordan kunne dit barns dagsplan se ud?
Tag et kig på dette forslag: Tjekliste

^{Photo: IB Sued-West gGmbH}

5.1.3. Støttetjenester til livsplanlægning

I dette afsnit får du flere oplysninger om følgende livsplanlægningsemner:
• Erhvervsuddannelse, arbejde
• Bolig
• Støttetjenester: parforhold, familiegrundlag

Men først et eksempel på, hvordan du kan komme tættere på barnets ønsker:

Metoden til personlig fremtidsplanlægning

For at understøtte udviklingen af fremtidsplaner og deres realisering, blev konceptet med personcentreret planlægning udarbejdet i slutningen af 80erne i USA. Det skal tjene til, at personen selv med sine ønsker og krav tager beslutninger omkring dennes liv, i stedet for institutionerne til handicappede personer. Målet er at opnå avanceret autonomi for den pågældende person, og ved at inkludere støttepersoner vil personen blive mere integreret i samfundet. [11]

Den primære metode i personlig fremtidsplanlægning er fremtidsplanlægning med støttepersoner. Her er de primære trin: [12]

• Familie, venner, eksperter, kollegaer, der kan yde støtte under fremtidsplanlægningen, identificeres
• Den planlæggende person inviterer til sin egen fremtidsfest
• Mødelederen sørger for, at personen er i fokus og at hans/hendes drømme og mål følges
• Mødelederassistenten skriver et referat af hvert trin i processen
• Alle støttepersoner er vigtige ved at bidrage med kreative løsninger og synspunkter og hjælpe den planlæggende person (hovedpersonen) under realiseringen af trinene til at nå målene

Eksempel: Melanie Bros-Spähn.
Med hensyn til hendes færdigheder „nærvær og karisma” er karriereambitioner blevet diskuteret under den personlige fremtidsplanlægningsproces. Resultatet er, at Melanie dagligt besøger socialinstitutioner med sin assistent. Indholdet af planlægningen ses i videoen:

• Erhvervsuddannelse, arbejde
Nogle unge har præcise karriereambitioner, andre har ikke nogen anelse om noget som helst forbundet med deres fremtidige erhverv. Ønsker og virkelighed kan afvige kraftigt fra hinanden. Unge med intellektuel funktionsnedsættelse har ofte større vanskeligheder ved selv-vurdering.

^{Photo: IB Sued-West gGmbH}

Bemærk:
• Overvej karriereambitioner og de mulige uddannelsesmuligheder for dit barn med tiden. Det er meget vigtigt at overveje interesseområder, styrker og svagheder. Erhvervsuddannelse og skyggepraktik kan være nyttige oplevelser.
• Håndter dit barns ønsker på en kreativ måde. Brug hans/hendes evner og ønsker som ideer til nye veje.

I EU-lande er støttetjenester inden for beskæftigelsesområdet så forskellige, at vi kun kan give generelle tips. Flere oplysninger findes også i modulet "Menneskerettigheder" - Beskæftigelse for personer med intellektuel funktionsnedsættelse.

Hvor vi mener, at konkrete tips kan være nyttige, henviser vi til støttesystemet i Tyskland: Med hensyn til at finde beskæftigelse er handicappede personer afhængige af langvarig assistance. Erhvervsuddannelse i den traditionelle betydning med anerkendte afgangsbeviser er umulige for personer med intellektuel funktionsnedsættelse. For disse personer er der specifikke muligheder for erhvervsuddannelse, men administrationen er forskellig fra EU-land til EU-land. En af de vigtigste beslutninger her i Tyskland er at organisere støtte til beskæftigelse og erhvervsuddannelse med personlig assistance ud fra et personligt budget.

Eller du kan kontakte en organisation for personer med intellektuel funktionsnedsættelse, i Tyskland har vi erhvervsuddannelsesenheder og uddannelsesafdelinger i beskyttede værksteder. Desuden tilbyder vi i Tyskland ”dagcentre” for personer, der har brug for udvikling i et andet miljø uden at fokusere på arbejdspræstationer, der kan udnyttes.

Erhvervsuddannelse kan føre til arbejde på et særligt beskyttet værksted for personer med intellektuel funktionsnedsættelse (system i Tyskland). Det giver også mulighed for at finde arbejde i det primære arbejdsmarked. Igen varierer støttesystemerne inden for EU meget.

En person, der deltager i erhvervsuddannelse på en ”beskyttet arbejdsplads” – dvs. inden for institutioner i støttesystemet for personer med intellektuel funktionsnedsættelse – får som regel også støtte til at lede efter et job eller vil få beskæftigelse direkte efter uddannelsen.

Erhvervsuddannelse – hvor og hvordan det finder sted – er et stort skridt frem mod autonomi!

Bemærk:
• Sørg for god assistance ved start på erhvervsuddannelse. Problemer med for store krav, problemer med at koncentrere sig og konflikter med kollegaer er normale i starten. Det er vigtigt at få hjælp hurtigt og reagere øjeblikkeligt.
• I Tyskland tilbyder mange værksteder beskyttede arbejdspladser i det primære arbejdsmarked til handicappede personer og tilbyder en overgangsfunktion frem mod inkludering ved at tilbyde formidling og ledsagelse.
• For dit barn – afhængigt af den nødvendige grad af støtte – kan et besøg på et dagscenter være et godt alternativ. For eksempel for at blive forberedt til arbejdslivet eller for at opnå en fornuftig daglig struktur.

• Bopæl
„Opvæksten hos handicappede børn er meget anderledes. Når forældre giver slip på deres handicappede barn, overlader de ikke ham eller hende til autonomi, de overleverer ham eller hende til nogle andre. Især hvis barnet har et alvorligt handicap, kan det give forældrene følelsen: Jeg skubber mit barn væk. Men at give slip på et voksent barn til f.eks. et bofællesskab er ikke et kompromis, men i mange tilfælde et skridt frem mod mere autonomi”. [13]

^{Graphics: IB Sued-West gGmbH}

For mange handicappede unge er det at flytte ind i egen lejlighed ensbetydende med at blive voksen, selv hvis de er afhængige af permanent støtte.

Hvis barnet ønsker at blive i familien, er det vigtigt, at der gives tilladelse til så meget uafhængighed som muligt – både for den handicappede og for forældrene. I hvert fald når forældrene ikke længere kan tage sig af barnets pleje på grund af deres alder, skal der tages en beslutning om, hvor barnet ønsker at bo og hvor han eller hun kan finde en god permanent boligsituation.

Antallet af mulige boligformer er steget i de seneste år: Der skelnes mellem ambulant støttet levevis og stationære hjem eller bofællesskaber. [14] Graden af støtte justeres efter den individuelles behov for støtte. Der er 24-timers pleje eller kun støtte i dagtimerne eller på specifikke tidspunkter. Der er inklusive ambulante bofællesskaber, hvor f.eks. studerende lever sammen med mennesker med kognitive begrænsninger eller delte boliger, der er inkluderet i et samfund som sociale boligprojekter (som f.eks. boliger med flere generationer).
Som regel tilbyder boligassistance støtte, selskab og rådgivning vedr. hverdagsanliggender, som f.eks. at finde en lejlighed og beholde den, husholdning og økonomisk planlægning, personlige kriser og konflikter, kontakt med kontorer og arbejdsgivere, sundhedspleje og ledsagelse ved lægebesøg.

Unge voksne med intellektuel funktionsnedsættelse har brug for intensiv støtte i valget af en passende boligform.

Følgende opgaver er meget nyttige for fælles præstation sammen med forældrene: [15]

• Tal om forskellige boligkoncepter.
• Saml oplysninger og overvej individuelle behov.
• Besøg valgte hjem og prøv eventuelt et midlertidigt ophold.
• Når man flytter ind, er det forældrenes opgave at give personalet på hjemmet oplysninger om den handicappede person og hans eller hendes behov, interesser og antipatier, hvis det ikke er muligt for personen selv at gøre det.
• Forberedelse og ledsagelse ved udflytningen fører med større sandsynlighed til et positivt resultat og positive oplevelser, hvis forældre og eksperter arrangerer denne proces sammen. [16]
• De pædagogiske eksperter inden for området boligsituation arbejder tæt sammen med værgerne.

• Støttetjenester:: parforhold, familiegrundlag
Spørgsmålet om ønsket om at få børn er tit tæt forbundet med seksualitet og parforhold. Eksperter anbefaler, at man søger rådgivning hos yderligere organisationer, med tanke på vigtigheden af dette emne. En reflekterende proces skal indledes og ledsages. Mænd og kvinder med handicap kan lære at vurderes deres evner som forældre. For eksempel hvad det betyder i detaljer at have ansvaret for et barn dag efter dag.

^{Photo: IB Sued-West gGmbH}

Bemærk:
• Lad dit barn få chancen for at være i et parforhold og tal med ham eller hende om det. Det at prøve venskab eller en kærlighedsaffære hjælper unge med at løsne båndene til familien, at finde nye tilknytningspersoner og at lære at fungere i et nyt miljø.
• Seksualundervisning er en grundlæggende forudsætning (også som beskyttelse mod seksuel misbrug). Prævention skal ikke kun være velkendt, personen bør være i stand til at undgå graviditet autonomt.
• Deltag i uddannelsestilbud om dette emne. 
• Lad dit barn deltage i respektive uddannelsesmuligheder.
• Personer med intellektuel funtionsnedsættelse kan være forældre. Der findes professionel støtte i form af ”assisteret forældreskab”.

Se f.eks. yderligere oplysninger i modulet "Seksuel sundhed", eller "kvinders reproduktive og seksuelle system".