Seksuel sundhed
3. Samarbejde
3.1. PLISSIT - model
PLISSIT-modellen (1) giver et overblik over, hvilken slags støtteforældre (to første niveauer) eller fagfolk (øverste niveauer) kan give PWID, når de har brug for hjælp til seksuelle valg, information eller behandling. Modellen viser, når der er behov for særlige kompetencer med henblik på at tilvejebringe behandling, f.eks. i tilfælde af alvorlige seksuelle problemer. Se videoen og lær mere om PLISSIT-modellen.
Film: PLISSIT-modellen (1):
Film: The PLISSIT-model (1):
Modellenes design er en pyramide med forskellige niveauer af støtte. Nederst i pyramiden angiver det laveste behov for støtte. På disse to bundniveauer har terapeuten (eller forælder) det mindste kompetence til at kunne hjælpe personen med at løse deres seksuelle problemer.
En forklaring på niveauerne i modellen, fra bund til top, er følgende (1):
P (Tilladelse) betyder at tillade. Dette niveau af støtte indebærer, at personen er erfaringer med at acceptere at opdrage og diskutere følsomme og intime seksuelle emner. På den måde kan det være muligt at finde ud af om der er behov for intervention. Acceptance giver også personen et tegn på, at seksualitet er en normal del af menneskelivet i enhver livssituation. 'P-niveauet' omfatter ethvert emne relateret til seksualitet; anatomi, fysiologi, sundhed, familie, identitet, præventionsmidler, hygiejne, venner, kæreste / kæreste, følelser, onani, seksuelle turneringer, samleje, overgangsalder, lyst ... osv. På dette niveau kan de fleste tale om seksualitet sammen med PWID. Det er vigtigt, at personen føler sig fri til at tale om enhver del af seksuel sundhed, f.eks. homoseksualitet.
LI (Begrænset Information) betyder, at niveauet af oplysninger, der tilbydes, er tilstrækkeligt og gives gennem generel information om spørgsmål om sygdom, diagnose og symptomer, så personen i størst mulig grad modtager svar på hans / hendes bekymringer og udfordringer. En sådan tilgang er kun relevant for en del af befolkningen, for eksempel børn, der er gamle nok til at gennemføre seksuel uddannelse i skolen. I de fleste lande uddanner lærere og folkesundhedssygeplejersker børn i grundskolen og gymnasiet, men de fleste PWID har brug for flere gentagelser og letter uddannelsen. Forældre samt handicappede sygeplejersker og socialarbejdere, der primært arbejder med PWID, er især ansvarlige for at levere begrænset information eller henvise PWID til andre.
SS (specifikke forslag) står for specifikke råd og indebærer, at en terapeut skal justere oplysninger og behandlingsmåder, der passer til personen. Det omfatter muligheden for at tilbyde behandling i form af kognitiv terapi, medicinske behandlinger, hjælpemidler osv. En terapeut eller en person med den rette kompetencer i seksualitet tilbyder konsultationer på dette niveau (SS).
IT (Intensive Therapy) indebærer behandling af alvorlige seksuelle problemer, fx misbrug, kønsforvirring, alvorlig skade i relationer, pædofile osv. For at kunne behandle seksuelle problemer med en intensiv behandling (IT) skal du være ekspert i sexologi: en psykiater, en psykolog eller en læge med specialisering i seksualitet.
Foranstaltninger på SS- og IP-niveauer i PLISSIT-modellen repræsenterer behandling, som kræver en specialistes kompetence og bør forankres i sundhedsvæsenet. En mulighed er kognitive metoder, som dem, der beskrives af Lemmon og Mizes (2), som benytter eksponeringsterapi i deres behandling af misbrugsoffer. Denne velkendte metode i klinisk praksis anses for effektiv.
AKTIVITETER:
• Tænk på dit barn / søskende / klient eller en anden PWID ved du godt: På hvilket niveau af PLISSIT-modellen mener du, at deres behov for seksuel støtte er?
• Diskuter med dit barn / klient / søskende om, hvordan du kan hjælpe dem bedst til at føle sig accepteret til at opdrage og diskutere følsomme og intime seksuelle emner.
• Diskuter med dit barn / klient / søskende om mulighederne i dit land for at få hjælp / behandlinger til seksuelle problemer: Hvordan de skal bede om hjælp og hvordan støtten / behandlingen skal tilbydes.