Aldring

2. Aldringsproces

2.3. Mennesker med intellektuel funktionsnedsættelses tanker om aldring

Ofte føler personer med intellektuel funktionsnedsættelse, at andre definerer deres liv og forventninger, de kan have for livet. Den sociale model lægger vægt på at den mulighed, at enhver person åbent skal kunne diskutere sit liv, er afgørende for den rolle, som samfundet vil have, når det kommer til indflydelse, viden og omsorg for mennesker med funktionsnedsættelsers situation: "...’hvem vi er’ (forhindres i at være) og hvordan vi føler og tænker på os selv" (5:46).

Ældre mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse har levet et langt liv, og du kan høre overraskende
tanker om deres liv, selvom du er i familie med dem og har lyttet til dem før.

Nedenfor kan du læse om to personer med intellektuel funktionsnedsættelse og deres tanker om aldring. Folk fra andre lande kan have andre tanker om aldring, fordi de er omgivet af andre kulturelle påvirkninger.

man talkingPhoto: Britt-Evy Westergård

Lars Aage: Hvad jeg primært tænker på, når det kommer til at blive gammel, er, at vi ikke må
føle, at vi bliver ødelagt af de rynker, vi får i vores ansigt og omkring, fordi det er en del af
charmen og processen ved at blive gammel.

Den anden ting jeg tænker på er at jeg skal tænke anderledes, end jeg gjorde før, da jeg var ung.
For eksempel har jeg brug for hjælp til de daglige opgaver. De fleste mennesker som jeg har brug for hjælp
fra offentligheden, og det bliver mere, når du bliver gammel, både for at tage medicin og at komme
ud.

Aldring starter tidligere, når du har intellektuelle funktionsnedsættelser. Derfor har vi brug for hjælp tidligere end andre mennesker. Hvis der er tid i mit liv, når jeg ikke kan klare nogen af de daglige
opgaver, eller ikke ved hvem jeg er eller husker mit navn, er det meget nødvendigt at
kom på plejehjem. Jeg valgte at bo i en gruppebolig, men det skulle kun være et tilbud til dem, der ønsker det. Det er vigtigt at have alle muligheder og derefter træffe et valg. Det er det som jeg tænker nu, men senere kan jeg tænke anderledes. Det har jeg ret til.

Det er vigtigt, at folk bliver taget hånd om, og du har et sikkert sted at bo. Det er vigtigt, at du føler, at
du er accepteret som menneske, en person der har brug for mere eller mindre hjælp end andre i
samme situation.

Det er vigtigt at få kurser og letlæselig information, materiale om samfundets tjenester og tilbudt
internet sider, hæfter, informationsark og bøger. Vi er alle forskellige, så det er vigtigt at
Bøger dækker forskellige behov. For nogle er lydbøger vigtige. Tilgængelighed er vigtigt ift. at kunne blive en del af samfundet. Dette gælder både fysisk tilgængelighed (for eksempel
elevator og kørestol rampe) samt etiketter der er nemme at læse / tags med symboler og ikoner
(valgfri farvemærkning) i offentlige bygninger eller boliger beregnet til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse.

Det er vigtigt, at folk taler til os som voksne, om vi har intellektuelle funktionsnedsættelser eller ej.
Tal lige nu og direkte til personen, se personen i øjnene og forbliv på samme "niveau" som den pågældende person. Det vil sige, tænke på om personen sidder i en kørestol eller ikke, forstår vanskelige udtryk eller fremmed ord.

Nu, når jeg er voksen og bliver gammel, er den vigtigste ændring i mit liv al den tid jeg har for mig selv! Jeg vil have tid til at hjælpe andre. Jeg vil være sammen med andre om fritidsaktiviteter og mere tid med familie og venner.

Lars Aage siger noget om plejehjem. For nogle forældre er dette et vigtigt emne. Erfaringer fra Norge viser, at plejehjem er fint, hvis der er tjenesteudbydere, der er vant til at arbejde for personer med intellektuel funktionsnedsættelse, og de er integreret i den gruppe, de bor sammen med. Men der er også oplevelser, hvor personer med intellektuel funktionsnedsættelse er diskrimineret og ikke får god nok hjælp i plejehjem.

De fleste ældre, jeg har talt med, ønsker at blive i deres hjem, indtil de dør. De fleste af dem bor i gruppehuse med 24 timers service. De har serviceudbydere, der kender dem, men i et stadie af deres aldringsproces har de også brug for mere sundhedspersonale, som kommunen skal planlægge for. Den samme situation er for familier, der tager sig af deres barn / søskende, de har ofte brug for mere hjælp, når personen bliver ældre. 

Person smilingPhoto: Jørn Grønlund

Torill: Jeg ser mine år nu og alt jeg har været igennem. Nu når jeg er ældre, er det
nemmere at glemme, hvad der er sket før. Jeg glemmer oftere. Det er den hukommelse, jeg har nu. jeg
ved at jeg er god til at huske, men nu er det ikke altid så nemt. Nogle gange stopper jeg og "finder ikke" de ord, jeg vil sige. Jeg er næsten 60 år gammel nu. Men der er nogle
gode år tilbage. Jeg ved ikke, hvor længe jeg skal leve. Døden vil være noget nyt for mig
(6,34).

Der er nogle myter om ældre mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse, der kan være forkerte. Tre af
disse myter er, at ældre mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse:
• føler sig usikre i forhold til nye situationer og opgaver,
• er påvirket af en smertefuld fortid og har mindre tro på sig selv på grund af det,
• at de gerne vil hvile det meste af tiden.

I en norsk undersøgelse sagde 75%, at de kunne lide overraskelser, næsten 90% var glade for at rejse og over 50% kunne lide at være aktive og have mange ting at gøre hver dag. (7) Denne undersøgelse viser, at
der er forskel på, hvad folk fortæller om sig selv og hvad andre tænker om dem.